Sexlivet som far

En far og hans 7 – årige søn er på indkøb i det lokale supermarked. De når til kassen, hvor der hænger kondomer. Drengen spørger.: Far hvad er det?

Faderen svarer.: Det er kondomer, min dreng.

Sønnen.: Hvad bruger man dem til?

Faderen.: Dem bruger man så man ikke får børn

Sønnen.: Hvorfor er der nogen med 2 stykker I?

Faderen.: det er til de studerende, 1 til fredag og 1 til lørdag

Sønnen.: jamen, der er også nogle med 3 stykker i?

Faderen.: det er til dem der går på universitetet, 1 til fredag, 1 til lørdag og 1 til søndag

Så går der et øjeblik, sønnen spørger igen, far der er også nogle med 12 stykker i?
Ja, siger faderen, det er dem til far, 1 til januar, 1 til februar, 1 til marts………………………………

Om at tænke før man taler

Kender I det, når man begynder at sige noget, og så halvvejs inde i sætningen opdager hvad det egentlig er man er ved at sige, men så er det bare for sent at stoppe?
Følgende scene udspillede sig hos os i går:

Lækkerkæresten læser til eksamen nu for tiden, og sidder derfor til langt ud på natten. Jeg lå inde i sengen og kaldte:
"Skaaat... Kom lige herind"
Han kom ind med forventningens glæde lysende ud af sine smukke øjne og spurgte:
"Hvad skal jeg?"
"Du skal give mig et godnatkys. Jeg lægger mig til at sove nu"
Helt skuffet siger han så:
"Nå... jeg troede jeg skulle ha et blowjob..."
"Øh... nå", siger jeg så. Det var jo ligesom ikke det jeg havde på tapetet.
"Gider du gi' mig et blowjob?", spørger den skønne forhåbningsfuldt.
"Næ... Men jeg kan da godt lægge (og her går det op for mig hvad jeg er ved at sige) mig til at sove med åben mund"

Der blev helt stille et øjeblik, og så begyndte jeg at grine fuldstændig hysterisk. Lækkerkæresten kiggede bare helt chokeret på mig. Jeg grinede så hysterisk at jeg lavede en snotboble, hvilket ikke just bidrog til situationens charme.

Pleeeeaaaase, ha' åbent!

Som de fleste (der interesserer sig for den slags) har hørt, åbner der en Starbucks i Kastrup Lufthavn. Ifølge hjemmesiden åbner den i starten af juni 2007. Nu ligger landet jo sådan at jeg tilfældigvis skal til Kastrup Lufthavn i dag... Og vi er nu i midten af juni. Men jeg kan ikke finde ud af om den er åben endnu. Derfor denne bøn:

Pleeeeeeeaaaaase, lille Starbucks, vil I ikke nok sørge for at have åbent i dag????

Hvis de er åbne kommer jeg ikke hjem. Så flytter jeg ind derude. Så kan Lækkerkæresten bare komme på besøg med Johnny Madsen (AKA Johnson & Master AKA Mine to fede katte). Det tror jeg bestemt han vil synes er ok...

Og så til lufthavnen

Jeg skal ud i lufthavnen i dag. Ikke fordi jeg skal noget så spændende som at rejse, men fordi jeg skal til et møde. Hr. Vejleder er i dag i Kbh, og kan lige nå et møde, vores sidste møde, inden han skal flyve hjem. Så jeg tager derud og får de sidste guldkorn af ham den kloge. Glæder mig i øvrigt til at fortælle ham om jobsamtalen, det er lige i hans boldgade :o)

Uh... Spændende!

Så så man lige mig blive vækket her kl 9 (ja, vækket! og hvad så? man må da gerne lige sove lidt længe, nå!), af dem fra det der firma jeg har søgt job hos. De synes min ansøgning var rigtig god, og vil gerne se mig til en samtale.
Så på onsdag skal jeg ind og sælge mig selv rigtig godt. Det bliver godt nok spændende. Må hellere forberede mig lidt. Læse om firmaet så jeg kan stille intelligente spørgsmål og den slags.

Hvad har man på til en jobsamtale? Når det nu er et lidt fint, stort firma, så kræver det nok en skjorte ikk? Sådan en har jeg ikke... Note til selv: Køb passende tøj!

Læg venligst mærke til at både linkedin og fingerkrydsning hidtil har virket, så fortsæt venligst :o)

Glemt

Kender I det med at man kan føle sig glemt af omverden? Måske virkede det alligevel at melde mig ud af mit liv i dag, for der er bare stilhed. Lækkerkæresten svarer ikke på mine sms'er. Det gør veninden heller ikke. Min mail er gået i udu, så derfra er der også stilhed. Anlægget døde også pludselig, så stilhed. Jeg kigger på skærmen med specialet til jeg får ondt i øjnene, men i hovedet er der også stilhed. Jeg tror sq det virkede...

Er der nogen der ved hvor man sætter stikket til livet i igen, når man bliver lidt træt af at være glemt af alle?

Tss... for meget altså!

Hvis man ikke kan regne med at man bliver pms'et på de rigtige tidspunkter, hvad fanden kan man så regne med?
Jeg er sur og ked af det og frustreret og komplet urimelig. Jeg har forsøgt at melde mig ud af mit liv i dag, men det er ikke rigtig lykkes, så derfor håber jeg at Blomsterpigen har tålmodighed nok til at containe mine vredesudbrud senere på dagen, når den står på venindehygge. Og det værste er, at jeg slet ikke skal være pms'et lige nu! Det skulle jeg ha været i sidste uge, men den slags kan åbenbart blive forsinket.

Når jeg sidder og kigger på de sædvanlige blogs har jeg lyst til at kommentere en masse, men jeg kan ikke overskue det. Så Miss M; jeg føler med dig, og vil mægtig gerne sige noget klogt og støttende, men kan ikke i dag. Og alle jer andre; I får kommentare når jeg bliver mig selv igen. Med mindre jeres indlæg kræver at man skælder ud. Så får I dem nu!

Nu med netværk #3

Nå, så har jeg gjort det. Jeg har sendt en ansøgning til dem. Har ringet lidt rundt og hørt forskellige folks synspunkt. Min veninde som er et par år foran mig, rent fagligt. Min mentor. Hende min kontakt der arbejder for firmaet. Og så selvfølgelig min dejlige Lækkerkæreste. De kom alle med gode argumenter for og imod, så jeg besluttede at jeg prøver.

Sjovt. Lige da jeg læste stillingsannoncen tænkte jeg at det gad jeg nok ikke, men efter at have snakket med hende og hørt mere om jobbet, tænker jeg at det sq nok er ret interessant og at jeg faktisk vil være ret god til det. Så nu må I gerne lige krydser lidt fingre. Vil i hvert fald gerne til samtale, så jeg kan finde ud af lidt mere om stedet og stillingen.

Nu med netværk #2

Okay, jeg tog lige en hurtig beslutning og ringede til det firma som havde en ledig stilling (og som en af mine kontakter er chefkonsulent hos). Og jobbet lyder faktisk ok spændende... Og lønnen er faktisk nok ca. 8.000,- kr højere end jeg ellers ville kunne få som nyuddannet. Og hun lød faktisk meget begejstret for mig, og opfordrede mig til med det sammen at sende en ansøgning.

Hmmm... nu sidder jeg så og tænker lidt. Det er i en ca stik modsat retning af det jeg gerne vil, og det jeg har arbejdet hen imod. Men der er ingen jobs at få i det felt jeg gerne vil ind på, i hvert fald ikke som nyuddannet. Og lønnen er lousy. Er det usselt at søge et job i en anden retning, ha den stillling i et par år, mens jeg tager kurser ved siden af, og så søge tilbage til min elskede niche? Når jeg nu egentlig synes at det andet job lyder ret godt.

Lidt i vildrede...

Nu med netværk

Min kloge og dejlige kæreste har overbevidst mig om at jeg skal tilmelde mig linkedin. Det er sådan en netværksportal. I ved - man har en faglig profil og en masse venner og så kan man se deres venner og deres profiler, og så får man lige pludselig et job... Eller sådan noget... Anyhow, jeg har oprettet mig, og sendt invitationer til en masse venner, kollegaer og studiekammerater, og nu sidder jeg så og venter på at nogen tilbyder mig et job. Ved ikke rigtig om det virker for jeg har haft profilen siden i søndags, og har altså ikke fået noget job endnu... Tsss... fupsted.

Til gengæld har jeg haft megen sjov med at sidde og se hvordan mine venner, kollegaer og studiekammerater brander sig selv. Tror jeg må blive bedre til at brande mig selv, sådan rent fagligt...
Aj, sådan helt seriøst kan jeg godt se det smarte i det. Fx er der i dette nr af Psykolog Nyt en stilling i et firma, hvor en af mine kontaktpersoner er chefkonsulent. Så hvis jeg nu havde ville søge det, kunne det sikkert være meget godt lige at droppe en mail til hende og spørge om nogle kloge ting som de bliver imponeret over :o)

Man ved det er sommer når...

Når hele 5 par i gården samtidig har sex for åbne vinduer. Måske findes de i 5 forskellige lejligheder, måske i 1. Jeg ved det ikke, men de stønner ikke i takt, hvilket faktisk er lidt distraherende.

Godmorgen Danmark :o)

Nyklippet puddel

Jeg er lige kommet hjem fra frisøren. Jeg er altid rædselsslagen når jeg er der. Er hunderæd for at hun fucker fuldstændig op, og jeg kommer til at ligne en puddel. Det er faktisk ikke sket siden jeg var 12 eller sådan noget, men det var også en meget traumatiserende oplevelse.

Min sjoveste, og mest nervepirrende, frisøroplevelse var da jeg boede i Thailand. Jeg skulle klippes, som man jo skal en gang imellem, og havde ikke megen fidus til den gamle morlil der sad nede på gaden med sin køkkenskas. Derfor tog jeg hen i det mest trendy mall og fandt den mest trendy salon. Jeg blev modtaget af en gudesmuk trans og fik, på gebrokken thai, forklaret at jeg bare lige skulle ha klippet spidser og sådan. Jeg blev sat ind i en frisørstol i et helt mørkt og stille lokale. Så kom der en lille thaidreng og rullede mig ind i selve salonen. Min frisør var en tynd thaimand med meget outreret tøj og fuldstændig sindssygt hår... på rulleskøjter! Der var diskokugle i loftet og meget høj thaipop. Han dansede rundt mens han sang højt og klippede 3 forskellige kvinder ind imellem. Jeg var så nr 4 han skulle klippe. Han svansede videre mens han i sit headset fik indstrukser om hvordan jeg ville klippes. En gang imellem kom han så flyvende over, løftede en lok hist og her og klippede lidt. Så rullede han videre til de andre. Jeg trak ikke vejret i den time jeg var der! Men det blev faktisk pænt... og kostede hvad der svarer til ca 150,- kr.

I dag kunne jeg ikke få tid hos min sædvanlige og endte nede hos en tyrkerfrisør. Hun var noget så sød og brugte samtlige 20 min det tog at klippe mig, på at fortælle mig hvor smuk jeg var, hvor smukt mit hår var, hvor smuk min nederdel var og hvor smuk min t-shirt var (min sko var ikke smukke...). Jeg ved ikke om man skal betale ekstra for den slags service, men hun er da klart min faste frisør fremover!!! Specielt for det var billigt, tog 20 min og blev faktisk rigtig pænt.

Modemeddelelse til mænnerne...

Jep, så oprandt dagen. Moderedaktør på Cover Magazine har udtalt, at sommerens badebuksemode til mænd udgøres af to modeller: Den klassiske speedo og - hold nu fast - hvis man er til lange badeshorts, så skal de være stramme a la bicyclette traditionelle...

Jeg tror lige Lækkerkæresten bliver bedt om at beholde sine fine badebukser et år mere...

Om oprydning og kræmmertyper

Okay, jeg er gået i gang med et stort projekt. Vi har jo ikke plads til alle vores ting når vi flytter, så jeg har lovet Lækkerkæresten at sorterer lidt. Det plejer jeg ikke at være så god til. Specielt ikke i ting som bøger. Jeg har nok noget i retning af 500 bøger. Ja. Og dem er der altså ikke plads til. Det er fair nok. Problemet er så bare at jeg nu skal vælge hvilke der bliver og hvilke der ryger.

*********** Senere ************

Trode faktisk det ville være ret svært, men ved I hvad? Det var det fakkertalt ikke. Det har faktisk måske taget en lille smule overhånd. I hvert fald står der lige nu 6 høje stakke midt på gulvet, der skal ud. Det er mig meget imod at smide bøger ud, så skal lige finde ud af om jeg vil afleverer dem til en antikvariat eller hvad. Kunne faktisk også tage dem med i sommerhus i weekenden, og sælge dem på loppemarked...

Har bare aldrig rigtig set mig selv som kræmmertypen...

Hjemme

Siger jer det har været en god uge! Jeg har ikke fået skrevet helt så mange sider som sidst jeg var afsted, men til gengæld har jeg fået koblet en masse af det allerede eksisterende materiale sammen, og jeg synes virkelig at det hele tager fom nu. Og hvis jeg nu skal sige noget pænt om mig selv, så synes jeg faktisk at jeg har lavet nogle røvergode analyser!!!
Vejret har selvfølgelig været fuldstændig fantastisk, og jeg har tilladt mig selv en smule dasen i solen også. Et par af aftenerne kørte Lækkerkæresten op til mig efter arbejde, og så stod den på grillhygge, rødvin, ture langs stranden, badeture i solnedgangen* og en masse sex**.
I morges stod vi så tidligt op og kørte mod Roskilde og Dyrskuet. Vildt varmt. Mange mennesker. Lækker mad. Fine heste. Modbydelig store køer. Katte der ikke nået mine to til sokkeholderne i nuttethed. Alt i alt en god tur.

Nu er jeg så endelig hjemme igen. Lækkerkæresten er taget ud for at give koncert og jeg har lige bestilt mums indermad.


*Eller rettere: Han bade og råbte hysterisk at vandet ikke var koldt, mens jeg holdt håndklædet og tog billeder af hans forfrosne blå krop i solnedgangen.
** Og i den forbindelse vil jeg gerne undskylde til det midaldrende ægtepar der vadede ind i en saftig omgang, midt på stranden... Ja, vi ved godt at det vist er forbudt. Nej, vi skammer os ikke.